Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/boligskade.dk/public_html/libraries/cms/application/cms.php on line 464

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/boligskade.dk/public_html/libraries/cms/application/cms.php on line 464
Når ejerskifteforsikringen svigter

kontakt@boligskade.dk | +45 96 30 03 93 - vi har åbent man-tors 8-16, fre 8-15

Når ejerskifteforsikringen svigter

Artikel fra NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 12. oktober 2014

AFSLAG: Boligejere giver for let op, når ejerskifteforsikringen ikke vil dække

Boligejere giver alt for let op, når der er afslag fra ejerskifteforsikringer på dækning af boligskader, lyder det fra Boligskade. dk, et samarbejde mellem uvildige boligrådgivere.

Der er nemlig stor chance for, at et afslag kan vendes til accept, hvis bare du kender lovgivningen og bruger den til din fordel. Når man har købt ny bolig, kan det være meget frustrerende at opdage boligskader i huset, som man ikke vidste noget om på købstidspunktet. Skaden stod ikke nævnt i tilstandsrapporten og var ikke synlig under inspektionen af huset. Sådanne boligskader kan komme snigende, og derfor anbefales det ofte, at man i forbindelse med et boligkøb også tegner en ejerskifteforsikring, som skal dække udgifterne på en renovering af ”skjulte skader” i boligen.

Poul Erik Marcussen og Rune Hyllested

Poul Erik Marcussen (tv) har i 30 år arbejdet med tilsyn af byggeri og tilstandsrapporter på boliger, mens Rune Hyllested er advokat med stor erfaring i fast ejendom. Sammen står de bag boligskade.dk og fører klagesager til forsikringsselskaberne.

Forsikringen siger nej

Desværre er der et alt for stort antal boligejere, som får afslag fra forsikringsselskaberne, når uheldet er ude.
Det erfarer byggesagkyndig Poul Erik Marcussen, som gennem 30 år har arbejdet med tilsyn af byggeri og tilstandsrapporter på boliger. Han bestyrer også BoGodts byggebrevkasse.
Han oplever, at antallet af henvendelser fra skuffede og frustrerede boligejere, som har fået et nej fra forsikringen, er steget støt gennem de senere år. De vil gerne høre fra en byggesagkyndig, om afslaget nu også kan være rigtigt: - Der bliver efter min mening givet alt for mange afslag på forsikringssager ved et boligskifte. Ofte virker det som om, at forsikringsselskaberne bare siger nej for at sige nej, siger Poul Erik Marcussen. Han begyndte derfor at grave lidt dybere i nogle af forsikringssagerne og sammen med samarbejdspartneren Rune Hyllested, som er advokat med stor erfaring i fast ejendom, begyndte de at føre klagesager til forsikringsselskaberne.

Hvad har man ret til?

De typiske sager, som først har fået afslag fra forsikringen, men som Poul Erik Marcussen og Rune Hyllested laver klagesag og får dækning på, er fugtskader på huset, der har udviklet sig til råd eller skimmelsvamp.
Mange af disse tilfælde vil ofte, ved grundigere inspektion af skaden, høre under ejerskifteforsikringens dækning.
- En ejerskifteforsikring er naturligvis til for forbrugerens skyld, men policerne er desværre meget komplekse og alt andet end gennemsigtige for den almindelige dansker. For mange kan være svært at gennemskue sine muligheder og rettigheder i en boligskadesag, siger advokat Rune Hyllested.
Forhastede afslag har vist sig at være et større problem blandt danske boligejere, end Poul Erik Marcussen og Rune Hyllested havde regnet med, men mange ved ikke, hvor eller hvordan de kan få hjælp.

Et særligt samarbejde

Derfor har de to samarbejdspartnere oprettet Boligskade.dk – en hjemmeside, som sætter fokus på problematikken og giver let adgang til et uvildigt rådgivningsteam bestående af erfarne byggesagkyndige og specialuddannede advokater. Den faglige kombination af en byggesagkyndig og advokat som i Boligskade.dk findes ikke andre steder, og Poul Erik Marcussen og Rune Hyllested har hænderne fulde med forskellige forsikringssager for frustrerede boligejere.
- Vi har fundet ud af, at et afslag ikke behøver at være endegyldigt. Men mange boligejere giver alt for let op og stoler blindt på, at forsikringsselskabet har ret i sin afgørelse, påpeger Poul Erik Marcussen.
- Vi danskere er alt for autoritetstro og bør øve os i at sætte spørgsmålstegn ved vores forsikringer. Det hjælper vi nu mange med at gøre.

Sådan klager du

En typisk klagesag hos Boligskade. dk forløber således: Når du opdager en boligskade, bør du anmelde det til forsikringsselskabet med det samme.

Hvis du mod forventning får afslag, kan du få en uvildig byggesagkyndig til at se nærmere på sagen og vurdere, om skaden alligevel kan blive dækket. Den byggesagkyndige bør ved samme lejlighed gennemgå resten af huset for at være sikker på, at der ikke er yderligere ubehagelige overraskelser i vente. Herefter videregiver den byggesagkyndige sin faglige vurdering til advokaten, som opretter en klage til forsikringen.

Skulle forsikringen også afvise denne klage, er det muligt at få en taksator fra forsikringsselskabet ud på stedet for at vurdere sagen sammen med den byggesagkyndige. Sammen finder de ud af, om skaden alligevel bør dækkes af forsikringen og i så fald i hvilket omfang.


Forsikringssvigt

Familien Christensen i Halvrimmen, Nadia og Jakob samt børnene Karoline og Lasse, kæmpede som så mange andre boligejere med deres forsikringsselskab om af få dækket udgifter til udbedringen. Efter 10 måneder lykkedes det med hjælp fra sagkyndige.

Hvad er en ejerskifteforsikring


  • En ejerskifteforsikring dækker skader og mangler, som ikke fremgår af tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten.
  • Forsikringen sikrer køber og sælger i minimum fem år, og udgifter til udbedring af eventuelle skader deles mellem køber og sælger.
  • Det er en betingelse, at skaden er opstået, før køber overtog boligen, og at køber ikke kendte til skaderne på købstidspunktet.

Udvidet dækning er ingen garanti

DÆKNING: Ejerskifteforsikringen dækkede alligevel ikke en boligskade forårsaget af skimmelsvamp trods tydelig fejl i konstruktionen og en ekstra dyr forsikring

Da Nadia og Jakob Christensen sammen med deres to små børn efter et par år i deres nye hus i Halvrimmen ved Brovst ikke kunne komme af med forkølelse, hosten og rallen i luftrørene, fik de mistanke om, at der var noget galt med indeklimaet i huset.

De kontaktede derfor byggesagkyndig Poul Erik Marcussen til at se nærmere på huset, og han kunne hurtigt slå fast, at der på grund af en konstruktionsfejl i bygningen var skimmelsvamp under det 80 kvm store gulv i spisestue og køkken. Heldigvis var Nadia og Jakob godt dækket ind med en udvidet ejerskifteforsikring til 18.000 kr., men til deres store overraskelse fik de afslag på dækning af boligskaden.

Gennem en advokat fra Boligskade.dk begyndte nu et langvarigt tovtrækkeri med forsikringsselskabet. Efter 10 måneders dybdegående rapporter og hårde forhandlinger indvilgede forsikringsselskabet dog i at betale i alt 136.000 kr. for at tage det gamle gulv op og lægge et nyt – samt at betale for udgifterne til genhusning, da familien af helbredsmæssige årsager måtte bo på en midlertidig adresse, mens forhandlingerne og den efterfølgende renovering stod på.

skimmelsvamp

Synlig skimmelsvamp i familien Christensens hus i Halvrimmen fik ikke forsikringsselskabet til at åbne for udbetalingen.

skimmelsvamp

også under gulvet var der skimmelsvamp.

 

Artikel fra NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 12. oktober 2014

Vi har gjort det enkelt for dig

1

Kontakt boligskade.dk – ring 96 30 03 93 eller udfyld vores kontaktformular.

2

Vores bygningssagkyndige vurderer din sag og drøfter den med advokaten.

3

Vores advokat vurderer herefter din sag juridisk og sørger for at rejse et krav mod rette sted.

Kontaktoplysninger

Boligskade.dk | This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
STORM Advokatfirma | Tankedraget 7, 5. sal. | DK-9000 Aalborg | Telefon 72 30 12 05 | CVR nr. 34 81 20 55
Marcussen A/S | Nyhavnsgade 4A | DK- 9000 Aalborg | Telefon 7873 4145 | CVR nr. 28 32 24 96

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/boligskade.dk/public_html/libraries/cms/application/cms.php on line 464